|
|
|
Mazda Mx5 Jubilæumsmodel

1. februar 2010 Mazda fejrer 20 års MX-5 jubilæum i Geneve
Mazda fejrer 20-året for roadster-ikonet MX-5 med
verdenspremieren på en speciel jubilæumsmodel på Geneve-biludstillingen i
begyndelsen af marts. En model, som kun vil blive produceret i 2.000
eksemplarer og kun til Europa.
Mazda MX-5 20th Anniversary Edition, der er navnet på
jubilæumsmodellen, baseres på kaleche-udgaven af MX-5 med 1.8-liters motor. Den
har en del krom-detaljer som f.eks. indramningen af kølergrillen, dørhåndtagene
og det indvendige i forlygterne. Den har også fået specielle 17”-fælge, og hver
bil er nummereret på en særlig jubilæumsplakette.
Jubilæumsmodellen vil blive produceret i tre forskellige
farver: True Red, Chrystal White Pearl og Aurora Blue. Sidstnævnte er unik for
MX-5. Bilerne har desuden forskellige designelementer i kabinen med lakering i
bilens farve. For at øge den sportslige fornemmelse er jubilæumsmodellen også
udstyret med en forstærkende tårnstiver mellem fjederbenene foran.
Verdenspremiere på
ny Mazda5 og Mazda6
Mazda MX-5 20th Anniversary Edition får i Geneve selskab
af yderligere to verdenspremierer. Mazda viser dels den helt nye Mazda5, der
vil kunne fås med Mazdas nye 2-liters benzinmotor med direkte indsprøjtning og
stop-/startsystemet i-stop, og dels en opdateret version af Mazda6.
SKY Concept, næste
generation motorer og gearkasser
På Mazda-standen i Geneve vil publikum også kunne se
næste generation af motorer og gearkasser, der har fået betegnelsen SKY
Concept. Bag betegnelsen gemmer sig SKY-G benzinmotorer, SKY-D dieselmotorer og
SKY-Drive, en automatisk gearkasse. Allerede i 2011 er det meningen, at SKY
Concept skal introduceres på de forskellige markeder rundt om i verden. Den nye
teknik skal bidrage til, at Mazda kan reducere brændstofforbruget med 30 % i
2015.
SKY-G benzinmotoren skal have et 15 % lavere forbrug set
i forhold til dagens 2.0-liters benzinmotor og bliver dermed lige så økonomisk
som dagens 2.2-liters dieselmotor.
SKY-D dieselmotoren får et brændstofforbrug, der er 20 %
lavere end for dagens 2.2-liters dieselmotor.
Den nye automatiske gearkasse
SKY-Drive reducerer forbruget med yderligere 5 % og får samme skiftekvalitet
som en dobbeltkoblings-gearkasse.
|
|
|
|